Implantater
Omdannelse fra protese til aftagelig bro
Protesen kan omdannes til en aftagelig bro, når den understøttes af implantater (kunstige rødder). Den kan udformes, så tænderne ser meget naturlige ud, og er meget bedre at tygge med. Et flot smil og en god tyggefunktion giver øget livskvalitet. Dette er dokumenteret af utallige undersøgelser.
Og overfor andre mennesker betyder det meget at kunne sige, at man har en bro i stedet for en protese.
Implantatbehandling og øget tyggefunktion
Når du har en protese, er der en del fødevarer, du giver afkald på, som du tidligere kunne tygge, da du havde dine naturlige tænder. Dette vil nogle påstå, at du vænner sig til, men sådan bør det ikke være! Med implantater kan du tygge meget hårdere fødevarer end med en løs protese. Dette giver større livskvalitet, og mulighed for en sundere livsstil, og derved et bedre helbred. Det kan man aldrig blive for gammel til!.
Implantater
Tandlægeskræk
Måske har du mistet dine tænder på grund af frygten for smerter ved tandlægebesøg. De tandlæger, som vi arbejder sammen med, er dog specialiserede i, at afhjælpe tandlægeskræk ved hjælp af tålmodighed, forståelse og moderne udstyr. Dette gør, at implantatbehandlingen altid udføres smertefrit.
Selve indsættelsen af 2 implantater tager kun ca. én time og foregår helt smertefrit under lokalbedøvelse. Og et par Panodil piller efterfølgende er normalt tilstrækkeligt til at dulme din ømhed efter behandlingen.
Som regel synes vores patienter, at det største minus ved behandlingen er, at den ikke blev udført mange år tidligere!
Sundhed
Det er vigtigt for din sundhed, at maden bliver tygget tilstrækkeligt. Dårlig tygge-funktion medfører ofte mave/tarm problemer og dårlige kostvaner. Implantater giver dig mulighed for at kunne tygge ubesværet og dermed leve sundt. Og man taler også bedre og mere sikkert med en aftagelig bro på implantater.
Implantater
Hvorfor få implantater hvis protesen fungerer godt?
Kæbeknoglen vil langsomt svinde ind, når tænderne er fjernet. Det gør, at du synker sammen i ansigtet, og at knoglen svækkes. Ved at sætte implantater ind, bevares og styrkes kæbeknoglen. Det er derfor en god ide at få implantater, mens knoglen er god og stadig har tilstrækkelig styrke. Også selvom protesen fungerer tilfredsstillende. Det vil den ikke blive ved med, og det kan senere være svært at sætte implantater i, når knoglen er forsvundet.
Implantater
Hvem kan få implantater?
Alder er ingen begrænsning for implantatbehandling. For at vurdere, om implantatbehandling kan lade sig gøre, skal du til undersøgelse hos en tandlæge, som er specialiseret i implantatbehandling. Her vil tandlægen tale med dig om dit generelle helbred, medicin osv., samt tage et røntgenbillede af kæbeknoglen. Du vil herefter få at vide, om behandlingen kan lade sig gøre, hvilket det heldigvis oftest kan. Du vil samtidig få en pris på implantatbehandlingen, og vi kan herefter hos MinTandtekniker give dig en fast pris på protesebehandlingen. Undersøgelsen er naturligvis helt uforpligtende!
Hvor mange Implantater skal der til?
Det er veldokumenteret at 2 implantater er nok til at fastholde en protese i underkæben. I overkæben skal der altid 4 implantater til.