Hvis du skal have fjernet alle dine tænder – eller allerede mangler alle dine naturlige tænder i overmunden og/eller undermunden, kan vi lave en helprotese til dig.
Overmundsprotesen kan normalt suge sig fast ved det vakuum, der opstår i ganen, når protesen passer præcist. Dette vakuum er dog meget forskelligt fra patient til patient afhængig af gummens højde og konsistens. Når gummen er blød eller flad er vakuumet som regel ikke så godt.
Man kan desværre sjældent opnå et vakuum ved en hel undermundsprotese. Derfor er den normalt vanskeligere at styre, når man tygger og taler (se afsnittet om ”Tilvænning”). Det er ofte undermundsprotesen, der sætter begrænsninger for, hvad man kan tygge med en tandprotese. Og det er oftest undermundsprotesen, der bliver sat fast med implantater for at undgå disse begrænsninger (se afsnittet om ”Den aftagelige bro på Implantater”).
Helproteser
Vi afprøver først tandopstillingen i voks, så vi er sikre på at resultatet bliver, som du ønsker.
Helproteser
Tandprotese – lavet efter billede
Vi laver ofte og helst tandprotesen efter dine billeder fra dengang, du havde dine naturlige tænder. Det gør ikke noget, at billederne er meget gamle – bare vi kan se tænderne i et smil.
Vi kan også efterligne tand og tandstillingen efter den gamle tandprotese, så du ikke ændre udseende med den nye protese. Oftest vælger folk dog at få lidt mere læbestøtte fra tænderne ved den nye protese. Men vi afprøver først dit behov i en tandopstilling i voks, så vi er sikre på, at resultatet bliver, som du ønsker.
Aftryksteknik med minimum af ubehag
Ved lave en vokskopi af din gamle protese, som vi herefter benytter til aftryk, får du 80% mindre aftryksmateriale i munden. Det føles kort sagt meget mindre ubehageligt. Det kræver dog, at du har en helprotese i forvejen, så vi har en protese at lave kopi af.